Sophus Claussen

Sophus Claussen var en dansk digter, født i 1865 og død i 1931, og en central skikkelse i dansk symbolisme. Hans poesi kredser om temaer som natur, sanselighed, drøm og død, ofte med en melankolsk og musikalsk tone. Han var påvirket af franske symbolister og udviklede en lyrik, der forener konkret sansning med en søgen efter det transcendente. Hans digte behandler ofte spændingen mellem det jordiske og det åndelige, og billedsproget er præget af en intens opmærksomhed på lys, farve og bevægelse. Han udgav flere bøger, herunder 'Djævlerier' (1896) og 'Fabler' (1917), der regnes blandt hans vigtigste værker. Han bidrog til tidsskriftet 'Taarnet', som var et organ for symbolismen i Danmark. Hans forfatterskab omfatter desuden essays og rejsebøger, men det er som lyriker, han har haft størst betydning. Han regnes for en fornyer af dansk poesi i overgangen fra det 19. til det 20. århundrede, og hans værker har haft vedvarende indflydelse på senere danske digtere.