H.C. Andersen

H.C. Andersen var en dansk digter og forfatter fra 1800-tallets guldalder, kendt for både eventyr og lyrik. Hans digte omfatter folkelige sange som 'I Danmark er jeg født' og personlige natur- og kærlighedsdigte. Biografia ↓Więcej ↓

Najczęstsze tematy

Wiersze

Pierwsze wiersze w całości

Czytaj tutajPokaż mniej wierszy

Lille Viggo

Lille Viggo, vil Du ride Ranke? Sæt Dig paa mit Knæ, Du søde Dreng! Jeg hos Dig er Barn i Sjæl og Tanke; Vi vil lege, til Du skal i Seng.

Her hos Dig jeg Barnehimlen finder, Glemmer Alt, hvad der gjør Hjertet Vee; Lad mig kysse dine røde Kinder, Lad mig dog de brune Øie see!

Viis mig saa, hvor stor Du er, Du Søde! Nei, hvor Haanden dog er buttet rund! Smilet sidder i de Kinder røde, Altfor smuk er dog din lille Mund!

Hver en Blomst Du kysser, som en Broder, Taler med den, paa din egen Viis, Hele Verden har Du i din Moder, Hendes Skjød er Dig dit Paradiis.

Ingen seer paa Dig med mørke Blikke, Du er Barn, Dig er man ikke vred; Verdens vilde Strid forstaaer Du ikke, Kjærlighed kun kjender Kjærlighed.

Jeg en smuk Historie Dig lover, Følg nu Moder til din lille Seng! Synge vil jeg for Dig, til Du sover, Lille Viggo, Moders bedste Dreng!

Du maaske for mig, som ældre, synger, Naar jeg skal til Ro den sidste Gang; Ja, naar Jorden paa min Kiste tynger, Syng da med den dybe Vuggesang!

Tænk paa ham, der trofast mange Gange Gynged’ Dig paa Armen op og ned. Verden glemmer mig og mine Sange! Mon Du glemme vil min Kjærlighed?

Biografia

H.C. Andersen var en dansk forfatter og digter, født i Odense i 1805 og død i København i 1875, der primært huskes for sine eventyr, men også efterlod et betydeligt lyrisk forfatterskab. Hans digtning kredser ofte om natur, fædreland, kærlighed og melankoli, med en enkel og sangbar stil. Han skrev både lejlighedsdigte, nationale sange og personlige bekendelser, hvor billedsproget ofte trækker på romantikkens naturfølelse. Blandt hans kendte enkeltdigte er 'I Danmark er jeg født' og 'Jylland mellem tvende Have', som begge er blevet en del af den danske sangskat. Som digter debuterede han med samlingen 'Digte' i 1830, og han fortsatte med at udgive lyrik gennem hele livet. Han var en central skikkelse i den danske guldalderlitteratur og modtog anerkendelse både i ind- og udland, men hans digte er i dag mindre kendte end hans eventyr.

Aplikacja Learn Poems

Andersen: wybierz krótki wiersz i naucz się go dziś na pamięć.

Nauka krok po kroku, nagrania głosu, którymi możesz się podzielić, i przypomnienia o powtórkach.

Pobierz z App StorePobierz z Google Play