Biblioteksregler for forfattere

En redaktør læser hvert indsendt digt. Det optages kun i biblioteket, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt.

1. Forfatterskab

• Du har selv skrevet digtet.
• Der er ikke brugt kunstig intelligens, hverken til hele teksten eller dele af den.
• Det er ikke en andens digt eller sangtekst, heller ikke selvom kilden er angivet.

2. Teksten

• Digtet er komplet. Et uddrag af et længere digt optages ikke.
• Det er et digt og ikke en anden type tekst: ikke et essay, en fortælling i afsnit, en reklame, en sangtekst, et manifest eller en opfordring til handling, en liste med noter eller volapyk. Et prosadigt regnes for et digt.
• Teksten indeholder kun selve digtet: ingen afsluttende hilsner, links, hashtags, opfordringer til at stemme eller følge, og ingen dekorationer.
• Epigraf og dens forfatter, dedikation, noter og tilblivelsesdato skrives i formularens egne felter, ikke i digtets tekst.
• Ingen emojier eller chatforkortelser (d, ik, vsm) i teksten.
• Et billede tegnet med skrifttegn optages ikke.

Titlen påvirker ikke vurderingen. Et digt behøver ikke have en titel.

Angiv meget gerne digtets stemning og nøgleord (op til fem) i formularens kategorier. Læserne finder digte ud fra dem i sektionerne for stemninger og emner samt i søgningen.

3. Emner biblioteket ikke optager

Uanset digtets kvalitet:

• Lejlighedsdigte: fødselsdags-, jubilæums- og andre lykønskninger, samt dedikationer, der ikke rummer et selvstændigt digt i sig selv.

• Religion, spiritualitet, esoterik og mystik inden for enhver tradition. Vi optager ikke digte, der beder, lovpriser, forkynder, eller hvis betydning afhænger af tro: bønner, salmer, andagtsdigte, digte til Gud, guder, engle eller helgener, digte bygget på hellige skrifter, karma, chakraer, astrologi eller det okkulte, samt et religiøst efterliv. Helt i orden: et religiøst ord eller billede i et verdsligt digt, »O Gud« som et udråb, en parodi på en bøn, eller et helligt sted eller en omvendelse som et billede i en drøm eller et sorgdigt.

• Partipolitik: digte, hvis formål handler om et land, et parti, en politiker, et valg, nationalisme eller patriotisme, samt digte, der forherliger krig.

• National eller fællesskabsidentitet som emne: digte, hvis betydning bygger på tilhørsforhold til et folk, en kaste, en stamme eller en diaspora.

• Had: digte, der udtrykker racisme, sexisme, homofobi, transfobi, kolonial nedladenhed eller etniske stereotyper. Digte mod dette, eller om at leve med det, optages.

• Eksplicit sex: beskrivelser af seksuelle handlinger. Det sanselige og ømme er helt i orden.

• Eksplicit vold: drab, tortur eller lemlæstede kroppe vist i detaljer.

• Selvmord og selvskade som udvej. Vi optager ikke digte, hvor:

  • det lyriske jeg i klare vendinger udtrykker et ønske om at dø eller gøre skade på sig selv nu, og intet i digtet vender sig bort fra det: en bøn om at dø, et afskedsbrev, selve handlingen eller øjeblikket lige før, døden som det rette valg, en befrielse eller udvejen, eller en opfordring til læseren
  • død eller selvskade fremstilles som smuk, tillokkende, en belønning eller en elsker
  • en metode beskrives i detaljer (hvad der bruges, hvor meget, hvordan). Det er i orden blot at nævne den.

  Helt i orden: mørke tanker om døden i sorg, tvivl eller fortvivlelse, ønsket om at sove, hvile, forsvinde eller intet føle, når døden ikke nævnes direkte, døden som et billede, en fortælling eller en skikkelse, der ikke er det lyriske jeg, et digt, der vender sig bort fra det eller advarer imod det, selv uden en håbefuld slutning, samt smerte, trang eller ar fortalt ud fra overlevelse eller bedring.

• Forherligelse af alkohol og stoffer: indtagelse af alkohol eller stoffer fremstillet som glamourøst, tillokkende, en belønning eller løsningen. Helt i orden: en omtale, tømmermænd, afhængighed, bedring, et trip beskrevet usminket eller en advarsel. Et digt må gerne handle om det, så længe det ikke forherliges.

• Digte om poesi: digte, hvis egentlige formål er det at skrive digte eller at være digter. Et digt om at føre dagbog eller et digterportræt, der fungerer som et selvstændigt digt, hører ikke under dette.

Alle andre emner er velkomne, herunder queer-kærlighed og -identitet, seksualitet og køn, mental sundhed, vrede, sorg og fortvivlelse uden en håbefuld slutning, familiekonflikter, kropsbillede, social retfærdighed, miljø, dyrs rettigheder, det surreelle, det absurde og drømme. Råt sprog og virkelige personer i et digt er ikke i sig selv en grund til afslag.

4. Kvalitet

Når betingelse 1–3 er opfyldt, vurderer redaktøren digtet som et digt. Biblioteket lægger vægt på tre ting: at det er poesi, at sproget er levende for læsere i dag, og at digtet bringer noget af sit eget til poesien.

• Poesi, ikke et budskab på verselinjer. Et digt siger mere, end det blot konstaterer: gennem et billede, en detalje, en scene, en sammenligning, rytme eller en uventet tankedrejning. Derfor optager vi som hovedregel ikke nøgterne tekster, der blot beretter, hvad forfatteren føler, eller hvad der skete (»jeg er ked af det«, »du forlod mig, og jeg har det ondt«), heller ikke selvom de er brudt op i linjer og rimer. Det er helt i orden at benævne en følelse, når digtet rummer noget mere.
• Levende sprog. Bibliotekets læsere er mennesker af i dag. Højtravende, forældede vendinger (»O Måne!«, Kærlighed og Skæbne med stort, thi, hvi, beskue) lyder for dem som en efterligning af fortiden og skaber afstand til digtet. Et enkelt højtideligt ord for at skabe kontrast eller ironi, eller en bevidst gennemført høj stil, er helt i orden.
• Noget af sit eget. Et digt, der primært bygger på slidte vendinger og klichéer (et knust hjerte, tårer som regn, en smertende sjæl, hjerte og smerte), gentager blot, hvad læserne har læst mange gange før, og tilfører intet nyt til poesien. Helt almindelige hverdagsord (»jeg savner dig«), en enkelt velkendt vending eller en kliché, der leges med, er helt i orden.

Når et afslag ledsages af bemærkninger, peger de på de enkelte linjer og forklarer, hvad der kunne gøre dem stærkere.

Ikke grunde til afslag: form, længde, rim eller fravær af rim, korte eller afbrudte linjer, udeladelsesprikker, lister, gentagelser, en åben slutning, en moralsk slutning, hverdagssprog, små bogstaver, manglende tegnsætning, usædvanlig sætningsopbygning, manglende tomme linjer mellem strofer, et linjebrud eller et vildfarent tegn. Vi gør opmærksom på stave- og grammatikfejl, men afviser aldrig alene på grund af dem.

5. Vurdering

• Du kan have op til tre digte til vurdering ad gangen. Mens et digt venter, kan du trække det tilbage.
• Et optaget digt vises i biblioteket og er offentligt tilgængeligt. Du beholder dine rettigheder. Du kan fjerne det fra biblioteket når som helst.
• Et afvist digt kan indsendes igen, når du har ændret tekst, titel eller epigraf. Du kan tilføje en bemærkning til os. Hvis et digt ikke kan indsendes igen, fremgår det af digtets side.
• Hvis du redigerer et digt, der er i biblioteket, fjernes det fra biblioteket, indtil det er blevet vurderet igen. Undtagelse: stemning og nøgleord kan ændres frit.

Hvad der sker med et digt efter optagelse: se For forfattere.