Triste digte

Triste digte — en samling af de bedste værker på PoemShip.

TristJ.P. Jacobsen

Det bødes der for

Det bødes der for i lange Aar, Som kun var en stakket Glæde; Det smiler man frem i flygtig Stund, Man bort kan i Aar ej græde. Der rinder Sorg, rinder Harm af Roser røde. Der ages paa Lykkens gyldne Hjul Saa fast, at En intet sandser; Men Sorgens trælsomme tunge Læs Det venter os dog, naar vi standser. Der rinder Sorg, rinder Harm af Roser røde. Der leves i Lyst som halvt i Drøm, Men Sorgen har ingen Drømme: Med vaagne Øjne den paa Dig seer, Øjne som sugende Strømme. Der rinder Sorg, rinder Harm af Roser røde. Ej Smilet vil lyse din Dag i Seng,
TristH.C. Andersen

Det døende barn

Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove, Lad mig ved dit Hjerte slumre ind; Græd dog ei det maa Du først mig love, Thi Din Taare brænder paa min Kind. Her er koldt og ude Stormen truer, Men i Drømme, der er Alt saa smukt, Og de søde Englebørn jeg skuer Naar jeg har det trætte Øie lukt. Moder, seer Du Englen ved min Side? Hører Du den deilige Musik? See, han har to Vinger smukke hvide, Dem han sikkert af vor Herre fik; Grønt og Guult og Rødt for Øiet svæver Det er Blomster Engelen udstrøer! Faaer jeg ogsaa Vinger mens jeg lever, Eller, Moder, faaer jeg naar jeg døer?