Det bødes der for

Det bødes der for i lange Aar, Som kun var en stakket Glæde; Det smiler man frem i flygtig Stund, Man bort kan i Aar ej græde. Der rinder Sorg, rinder Harm af Roser røde.

Der ages paa Lykkens gyldne Hjul Saa fast, at En intet sandser; Men Sorgens trælsomme tunge Læs Det venter os dog, naar vi standser. Der rinder Sorg, rinder Harm af Roser røde.

Der leves i Lyst som halvt i Drøm, Men Sorgen har ingen Drømme: Med vaagne Øjne den paa Dig seer, Øjne som sugende Strømme. Der rinder Sorg, rinder Harm af Roser røde.

Ej Smilet vil lyse din Dag i Seng, Men Taaren har gode Stunder; Thi Smil er Glands kun af det, der er, Graad Skyggen af det, der gik under. Der rinder Sorg, rinder Harm af Roser røde.