Marine

Frem under Haarets ravnsorte Sky’r Øjnenes blinkende Tvillingefyr Straaler og flyr. Aandedrags-Luftninger lune og blide Henover Skuldrenes Klipper de hvide Sagtelig glide. Mens imod Dragtens Kniplingekyst Svulmende vugges det bølgende Bryst Skumhvidt, men tyst. — Ak om der lød dog Smeltende blød og Daarende mild, Hen til sig dragende, Kjerlighedsklagende Havfruesang!