Serenade

Der skinner ej Sol, det er Graat i Graat, det øser fra Skyen i Spande, alting paa Gaden er drivende vaadt, det regner med styrtende Vande! — Kæreste du! kommer du nu, nu Regnen har kølet din Elsker?

Det blæser saa koldt, det hyler saa vildt, i Gaslygten Glassene klirrer, klaprende danser paa Krogen et Skilt, og Vejrhanen pibende svirrer! — Kæreste du! kommer du nu, nu Blæsten har bøjet din Elsker?

Hører du Stormkrogens raslende Larm og Regnskyllets Slag mod din Rude? hører du ham, der har drømt i din Arm, staa dyngvaad og kalde herude? Kæreste du! nægter du nu de Kys, der kan varme din Elsker?