Synnøves sang
Nu takk for alt, ifra vi var små
og lekte sammen i skog og lage’.
Jeg tænkte, leken den skulde gå
op i de grånende dage.
Jeg tænkte, leken den skulde gå
ut fra de løvede, lyse birke,
dit frem hvor Solbakkehuse stå,
og til den rødmalte kirke.
Jeg sat og væntet så mangen kvæll
og så dit bort under granehejen;
men skygge gjorde det mørke fjæll,
og du, du fant ikke vejen.
Jeg sat og væntet og tænkte tit:
når dagen lider, han vejen vover.
Og lyset sluktes og brænte litt,
og dagen kom og gik over.