«Til Læseren» er en liten, spydig kommentar til alle de pyntelige gravskriftene som roser de døde. Jeg-et henvender seg direkte til leseren: Når du ser en kostbar gravstein der det står at den avdøde herren var en engel, skal du vite at dette bare er en trykkfeil. Det som egentlig burde stått, er at han var en bengel – en slyngel eller en dårlig fyr. Kontrasten mellom det opphøyde og det nedrige er hele poenget, og den slår inn som et lite, muntert spark. Tonen er tørrvittig og satirisk, ikke sørgmodig. Her morer man seg over hvor lett vi pynter på sannheten når noen er døde, og over hykleriet i fine gravminner. Stemningen blir muntert kritisk: fine ord hogget i stein sier ikke nødvendigvis noe om hvordan mennesket faktisk var.
Til Læseren — Sammendrag
Min Læser! naar du hist og her Den dyrekjøbte Gravskrift seer: Den salig Herre var en Engel; Saa viid, det er en Trykfeil blot, Og at i den Sted burde staaet: Den salig Herre var en Bengel.