Most read ▸
Ole sad på en knold og sang
Ole sad på en knold og sang,
la la la la la, la la la la la
får og beder omkring ham sprang
Tra la la la la, la la la la la
Lyngen sused, og skyen gled
udflugtslængsler i hjertet sved.
Heden stænged, og mindet spandt
moders øjne dog stærkest bandt.
Snart den ting dog blev åbenbar
minder gør ikke sagen klar.
Stak så Ole en dag i trav
stod med eet ved det store hav.
Øjet skinnede, tåren randt,
intet mere i verden bandt.
Over havene hyrden fór
fårene står der endnu og glor.