Romantiske digte

Romantiske digte — en samling af de bedste værker på Poemship.

RomantiskSophus Claussen

I en frugthave

Faldt der Storm over solstille Flade? Min Sjæl flagred op som et Lin: og en lynflængt Tordenkaskade skylled Regn over grønne Blade. Da det blev tyst, var du min. Der er fugtigt i Stikkelsbærgange og dufter, nu det er tyst, fra det dyngvaade Græs og de mange Kirsebærblomster, som prange skært mod et Lufthav saa lyst. Lad mig vandre herind ved din Side, mørkøjede Jomfru fin; dine Hænder, de frugtblomst-hvide, lad tæt mig om Livet glide, du min smidigrankende Vin. Og din Kind, den æbleblomst-røde,
RomantiskLudvig Holstein

Æbleblomst

Du fine, hvide Æbleblomst! Hvem gav dig dette Lykkeskær? Ak, jeg er Solens Hjertenskær! Hvor fik du denne Purpurglød, som brænder i din fine Hud? Ak, jeg er Solens Foraarsbrud! Velsignet af min Brudgoms Kys jeg lever i hans Aandedrag en kort, lyksalig Foraarsdag. Og naar hans sidste, varme Kys i Aftenrøden strejfer mig, saa hvisker jeg: Jeg elsker dig! Og lukker mig og bøjer mig og drysser over Græsset ud mit hvide Flor, mit Bryllupsskrud —
RomantiskJ.P. Jacobsen

Silkesko over gylden læst

Silkesko over gylden Læst! Jeg har mig en Jomfru fæst’! Jeg har mig en dejlig Jomfru fæst’! Ingen er som hun paa Guds sollyse Jord, Ikke en eneste en. Som Himlen i Syd og som Sneen i Nord Er hun ren. Men der er Jorderigs Fryd i min Himmel, Og Flammer der staar af min Sne. Ingen Sommers Rose er rødere, End hendes Øje er sort . . .
RomantiskJ.P. Jacobsen

Marine

Frem under Haarets ravnsorte Sky’r Øjnenes blinkende Tvillingefyr Straaler og flyr. Aandedrags-Luftninger lune og blide Henover Skuldrenes Klipper de hvide Sagtelig glide. Mens imod Dragtens Kniplingekyst Svulmende vugges det bølgende Bryst Skumhvidt, men tyst. — Ak om der lød dog Smeltende blød og Daarende mild, Hen til sig dragende, Kjerlighedsklagende Havfruesang!
RomantiskEmil Aarestrup

Til en veninde

Der er en Trolddom paa din Læbe, Der er en Afgrund i dit Blik, Der er i Lyden af din Stemme En Drøms ætheriske Musik. Der er en Klarhed paa din Pande, Der er et Mørke i dit Haar, Der er en Strøm af Blomsteraande Omkring dig, hvor du staaer og gaaer. Der er en Skat af evig Viisdom I Smilehullet paa din Kind, Der er en Brønd, en Sundhedskilde For alle Hjerter, i dit Sind. Der er en Verden i dit Indre, En sværmerisk, chaotisk Vaar — Som jeg umulig kan forglemme, Som jeg tilbeder og forstaaer.
RomantiskEmil Aarestrup

På sneen

Hen over Torv og Gade, Hvor Sneen laae, den hvide, Belyst af Nattens Maane, Jeg saae dig hastig skride. I eventyrlig Skjønhed, Krystalklar, straalte Staden, Og som et magisk Luftsyn Blændede Slotsfaçaden. Om dine Hænder vandt sig Muffen, den lykkelige, Og om dit Knæ jeg hørte Den glatte Silke skrige. Dit Aandepust, usynligt Ellers som Rosenduften, Nu strømte gjennem Sløret En Sølvsky ud i Luften.
RomantiskChristian Winther

Flyv, fugl, flyv

Flyv Fugl, flyv over Furresøens Vove! Nu kommer Natten saa sort, Alt ligger Sol bag de dæmrende Skove, Dagen den lister sig bort; Skynd dig nu hjem til din fjedrede Mage, Til de guulnæbede Smaa; Men naar i Morgen du kommer tilbage, Siig mig saa alt, hvad du saae! Flyv Fugl, flyv over Furresøens Bølge, Stræk dine Vinger nu vel! Ser du to Elskende, dem skal du følge, Dybt skal du speide deres Sjel. Er jeg en Sanger, saa bør jeg jo vide Kjærligheds smigrende Lyst, Alt, hvad et Hjerte kan rumme og lide, Burde jo tolke min Røst.