En kærlighedserklæring til den danske sommer, talt direkte til årstiden som et “du”. Stemmen ved godt, at sommeren ofte har skuffet med kolde farver, skyer og pludselige omslag, men kærligheden vender tilbage, så snart den smiler. Derfor bliver tonen både øm og drillende: sommeren beskrives som lunefuld, men inderst med et hjerte af guld.
Undervejs vækker billederne dansk højsommer til live – lyse nætter, duft af hyld og hø, bølger der slår mod bredden, unge mennesker i solskin og korn, der gror i drømme. Selv sommerens voldsomme tordenbyger hører med til dens fortryllende kraft. Stemningen er sensuel, nostalgisk og fuld af taknemmelighed, men også bevidst om forgængelighed. Slutningen rummer en tryg fortrøstning: selv når sommeren går kold hen over landet, tror jeget på, at den kommer hed igen.