Det lysner over agres felt

Det lysner over Agres Felt, hvor sløve Plovspand kravle, det sortner over Store-Bælt med Sol paa Kirkegavle —

Velkommen i vor Grønsværsstol blandt Grøftens Brombærranker! O, det gør godt at slikke Sol igen paa disse Banker!

Vel rækker Høstens Solskin kort, men Rønnens Bær staar røde. Alléens Linde blegner bort, men Vildvinsranker gløde.

Vel! Ræk mig da, o Efteraar, en Gravensten, som smager af Bækken ved min Faders Gaard og Mulden i hans Ager.

Og bag mig, Sol, og blød mig Regn Jeg plukker mine Nødder og trasker langs et Brombærhegn med Plovmuld under Fødder.

Og det er al den Jord, jeg har, og alt, hvad jeg begærer. Jeg haaber det gaar an, jeg ta’r hvad mine Saaler bærer.