Søfuglen

En Vildand svømmer stille ved Øens høie Kyst, de klare Bølger spille omkring dens rene Bryst.

En Jæger gaar og bøier sig i den steile Ur, og skyder saa for Løier det smukke Kreatur.

Og Fuglen kan ei drage til Redens lune Skjød, og Fuglen vil ei klage sin Smerte og sin Nød.

Og derfor taus den dukker dybt i den mørke Fjord, og Bølgen koldt sig lukker, og sletter ud dens Spor.

I Søens dybe Grunde groer Tangen bred og frisk, derunder vil den blunde: der boer den stumme Fisk.