Den dunkle Sti

I Sorgens Dal jeg stirred Paa Grunden, hvor jeg gik, Og tvivlsom og fordunklet Laa Stien for mit Blik.

Men overalt, hvor Sorgen Sin Dugg har drysset ned, Der er en Blomst oprunden Af Grundens Dunkelhed.

Nu ser jeg tit tilbage, Og studser ved min Vei, Hvis Tvivl og dybe Mørke, Hvis Angster glemmes ei.

Men trøstet og forsonet Jeg mindes nu min Kval, Og Blomster-Stien viser Min Gang i Sorgens Dal.