Borte!
De sidste gæster vi fulgte til grinden; farvellets rester tog nattevinden.
I tifold øde lå haven og huset, hvor toner søde mig nys berused.
Det var en fest kun, før natten den sorte; hun var en gæst kun, — og nu er hun borte.
Henrik Ibsen
De sidste gæster vi fulgte til grinden; farvellets rester tog nattevinden.
I tifold øde lå haven og huset, hvor toner søde mig nys berused.
Det var en fest kun, før natten den sorte; hun var en gæst kun, — og nu er hun borte.
Etter at de siste gjestene er fulgt til grinda og nattavinden har tatt med seg restene av avskjeden, ligger huset og hagen igjen i en stillhet som føles ti ganger så øde. Musikken og de søte tonene som nylig beruset jeg-personen, er nå borte, og alt virker forlatt.
Leggi il riassunto completo