Spillemænd

Til hende stod mine tanker hver en sommerlys nat; men vejen den bar til elven i det duggede orekrat.

Hej, kender du gru og sange, kan du kogle den dejliges sind, så i store kirker og sale hun mener at følge dig ind!

Jeg maned den våde af dybet; han spilled mig bent fra Gud; — men da jeg var bleven hans mester, var hun min broders brud.

I store kirker og sale mig selv jeg spilled ind, og fossens gru og sange veg aldrig fra mit sind.